Nordiske Spillemandstraditioner
v. Rigsspillemand og musiker Michael Graubæk


Nordiske spillemandstraditioner og mødet med de gamle spillemænd i forskellige egne af Danmark, Sverige, Norge og Finland. Den nyudnævnte rigsspillemand giver en personlig beretning om taw´et i violinspillet, gamle nodebøger, nykomponeret spillemandsmusik og mødet med folkemusikken andre steder.
Foredraget krydres med en række fornøjelige fortællinger om egnsmiljøer og traditioner for spillemandsmusikken, og der bliver også plads til at lytte til violinen og deltage i lidt fællessang.

Tid: Torsdag  d. 21. februar kl. 14.00
Sted: Borgerforeningen, Spejlsalen, Ramsherred, Svendborg
Entré:  Medlemmer 50 kr. Ikke medlemmer: 75 kr
(Kaffe/the kan købes i pausen)

Generalforsamling og Sigrid Undset
Årets generalforsamling afholdes som vanligt i ”Multihuset” og efterfølges af et foredrag om den dansk-norske forfatter Sigrid Undset ved Nanna Drejer

Sigrid Undset – norsk forfatter med danske rødder


I 2019 er det 70 år siden Sigrid Undset døde. Hun blev født i Kalundborg i 1882, men da hendes far var norsk flyttede familien til Norge da Sigrid var lille . Hun mistede tidligt sin far, hvad der fik betydning for hendes opvækst. Efter 10 år i et kontorjob tog skriverierne over og et legat førte hende til Rom , hvor hun traf og giftede sig med en norsk kunstmaler, som hun senere forlod og etablerede sit forfatterhjem ”Bjerkebæk” i Lillehammer. Her skrev hun bl.a. ”Kristin Lavrandsdatter” der i 1928 indbragte hende ”Nobelprisen” i litteratur.
Nanna Drejer er forfatter til bogen ”Hjerteblod”, der danner baggrund for foredraget

Tid: Tirsdag d. 5.marts kl. 15
Sted: ”Multihuset” Gl. Skårupvej 3, Svendborg
Foreningen er vært ved kaffe-kagebord)

 

 

Genforeningen-den varige løsning
Foredrag v/ Peter Dragsbo, fhv. direktør for Sønderborg Slot

I 1920 stemte befolkningen i Nord- og Mellemslesvig om de skulle høre til Danmark eller Tyskland. Det afgjorde den nuværende dansk-tyske grænse. Selv om begge de nye nationale mindretal var utilfredse med grænsen, lå den fast – selv under og efter 2. Verdenskrig. I foredraget fortæller Peter Dragsbo om afstemningerne og Genforeningen – og om, hvorfor Sønderjylland/ Slesvig, der i middelalderen var næsten 100 % dansk, med tiden var blevet delt mellem forskellig sprog, kulturer og sindelag. Tanken om en demokratisk afgørelse blev først modnet under mange års tysk styre – og takket være en dygtig sønderjysk førstemand virkeliggjort i 1920.

Tid: Tirsdag d. 2. april kl. 14.30
Sted: Borgerhuset, Ahlefeldtsgade 13, Rudkøbing
Entré:  Medlemmer 50 kr. Ikke-medlemmer 75 kr.
(incl. kaffe)

 

Kvinde på Krigsstien –
 Forpremiere på prisbelønnet islandsk film

Inden forestillingen introducerer vi filmen over et glas vin

 

Filmen ”Kvinde på krigsstien” fik i efteråret Nordisk Råds pris som bedste nordiske film i 2018 og det var helt fortjent.
Haila er en islandsk kvinde, der erklærer krig mod den industri og de politikere der truer med at ødelægge hendes land.
Filmen er en humørfyldt skildring af en øko-aktivist fuld af gå-påmod og virkelyst og den storslåede islandske natur bidrager i høj grad til at understrege filmens højaktuelle klima-dagsorden

Tid: Tirsdag d. 21. maj kl. 15
Sted: Scala Biografen, Centrumpladsen, Svendborg
Entré: Medlemmer 75 kr.  ( Medlemmer der også er medlemmer af ”Biografklub Danmark” 30 kr.) ikke medlemmer 100 kr.

 

 

 

Færøernes kunst og kunstnere

Foredrag af Jan Andersson, leder af Færøernes grafiske værksted ”Steinprint”

                           

Den danske litograf Jan Andersson har gennem 20 år etableret og drevet Færøernes grafiske værksted ”Steinprint”,der de seneste 10 år har haft til huse i den historiske ”Ørstrøms fabrik” ved bådehavnen i Thorshavn.
Ved foredraget vil Jan fortælle om såvel Færøernes mange billedkunstnere, øernes omfattende kunstliv, samt om værkstedets samarbejde med kunstnere fra ikke blot Færøerne, men hele Norden,hvor bl.a. Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard har været flittige gæster.

Tid:  Tirsdag d. 4. juni kl. 15
Sted: Borgerforeningens Spejlsal, Ramsherred, Svendborg
Entré: Medlemmer 50 kr.  Ikke medlemmer 75 kr.
(Kaffe/the kan købes i pausen)

 

 

Program forår 2019